top of page

Vores kvarter

Lejligheden er beliggende i et fredeligt og meget grønt kvarter få meter fra floden Spree, der snor sig igennem Berlin. Indenfor få hundrede meter ligger en bager to store supermarkeder samt flere spisesteder.

 

Går man til højre når man kommer ud af opgangen finder man på hjørnet af Röntgenstrasse med udsigt til Spree restaurant Schnitzelei, hvor man kan nyde en moderne udgave af det tyske køkken eller en helt klassisk Schnitzel.

 

Går man mod venstre finder man lige om hjørnet i Guerickestrasse en bager, hvor man kan få friskbagt brød. Følger man gaden Alt-Lietzow kommer man hen til Edeka, der er et stort supermarked hvor man kan få det meste med bl.a. egen bager og slagter med forskellige delikatesser.

 

På Otto-Suhr-Allee omkring Richard-Wagner-Platz, ved Charlottenburg Rådhus ligger endnu et supermarked samt posthus og bank. Derudover kan man her få italiensk eller asiatisk take-away eller en Döner Kebab og her er også diverse caféer og et døgnmarked.

bottom of page