Om lejligheden
Lejligheden ligger øverst oppe på 5. sal og består af en entré, soveværelse, badeværelse, køkken samt stue med udgang til terassen. Lejligheden er bygget i 1996 ved at man har indraget det gamle tørreloft og der er en skøn udsigt ind over byens tage fra lejligheden.

Soveværelset er lyst med to store stråvinduer med udsigt ind over byen tage og fjernsynstårnet i det fjerne. Der er en stor dobbeltseng, åben reol med masser af aflæggeplads, 32" fladskærms tv og et stort klædeskab med hylder, skuffer og bøjleplads. Ovenpå klædeskabet findes der både en højstol og weekendseng til de mindste. Det er muligt at lave en ekstra opredning ved hjælp af luftmadrassen med indbygget pumpe som også findes i soveværelset.

Badeværelset er indrettet med et væghængt toilet, badekar med indbygget brusehjørne, håndvask, håndklædetørrer samt toiletskab. Hårtørrer og glattejern findes ved toiletskabet.

Køkkenet har køleskab med frostboks, glaskeramisk komfur med varmluftsovn, emhætte samt kaffemaskine, elkedel og brødrister. Derudover findes der alm. køkkengrej, gryder og pander samt service/bestik til min. 6 personer. Vaskemaskinen med en kapacitet på 8 kg. findes også i køkkenet.

Stuen er indrettet med en sovesofa med chaiselong, TV-bord med fladskærm, DVD og minianlæg samt en åben reol og spisebord med 4 stole. Der er to sovepladser i sovesofaen og det er muligt at lave en ekstra opredning ved hjælp af en puf/foldemadras. Fra stuen er der udgang til lejlighedens terasse.

Den vestvendte terrasse indeholder et cafebord og 4 stole hvor man kan sidde og nyde aftensolen. Det er også her vi henviser vores rygende gæster, da lejligheden er røgfri.

Lejligheden indeholder følgende udstyr: Strygejern og strygebræt, støvsuger, kost og gulvskrubbe samt spande og øvrige rengøringsartikler, hårtørrer og fladjern, luftmadras med indbygget pumpe, foldemadras, høj barnestol, weekendseng, hovedpuder og dyner, lagener, pude- og dynebetræk*, håndklæder*, viskestykker og klude*,minianlæg med cd, 48" fladskærmstv og DVD, trådløs WIFI-router, Kaffemaskine, elkedel og brødrister samt alm. køkkengrej og service.